Forfatter, filosof, oversetter / Schriftsteller, Philosoph, Übersetzer / Writer, philosopher, translator
Følgende forfattere leser opp fra sine siste utgivelser på Nordnorsk minibokdag i morgen:
Endre Lund Eriksen
Sylvi Inez Liljegren
Easterine Kire
Stian M. Landgaard
Rauni Magga Lukkari
Asbjørn Gildberg
Aase Falch
Thomas Lundbo
Kine Hellebust
Terje Dragseth
Programleder: Morten Wintervold
Sted: Sånn, Kulturhuset i Tromsø
Tid: Fredag 24. november, kl. 20.00
Fri inngang.
Det vil sannsynligvis bli anledning til å kjøpe signerte bøker mot kontant betaling.
Fredag var en hektisk dag. Tidlig opp, tidlig avsted til Langnes for å ta fly til Kirkenes, hvor Nordnorsk bokdag ventet på oss. Som jeg bemerket til min kollega Thomas Lundbo, var det litt spesielt å måtte gå ut av terminalen for å komme til flyet, et Dash-8 tilhørende Widerøe. For oss under førti som stort sett reiser mellom storbyene, fortonet dette propellflyet seg en smule gammeldags, litt som på 1930-tallet, som jeg sa til ham. Ja, svarte han, man kom i hvert fall mer i kontakt med elementene på denne måten. Sant nok, for turbulensen da vi gikk inn for landing utenfor Kirkenes, føltes som om den skulle sette oss i knallhard kontakt med visse harde elementer. Det oppleves virkelig tryggere å sitte i større fly. Men det er vel bare illusjonen som taler.
Men det verste var jo disse nye EU-reglene som hindrer oss i å ta med beholdere som inneholder mer enn 100 milliliter væske. For hvis man gitt ens hårlige konstruksjon er avhengig av hårgelé for å holde manken på plass, samtidig som man kun tar med håndbagasje for én natt, får man straks et problem i sikkerhetskontrollen. Jeg var fristet til å si: "Jeg har da for faen ikke tenkt å sprenge flyet til Kirkenes i luften. Jeg skal bare dit opp og delta på en forfatteropplesning." Men slikt kommer man ikke langt med. Så jeg overlot hårgeleen til sikkerhetsvakten. Håper ikke hun bare kastet den i søpla, for den kunne jo ha eksplodert etterhvert.
I Kirkenes måtte jeg dermed kjøpe ny hårgelé, men da det ikke fantes beholdere på 100 ml eller mindre, måtte jeg kjøpe en slags hårleire på liten boks, men dette stoffet fungerte ikke så bra, så da jeg var tilbake i Tromsø, måtte jeg investere i enda et hårprodukt, denne gangen ordentlig hårgelé.
Jeg skjønner behovet for sikkerhetskontroll. Jeg føler meg tryggere på et fly hvis jeg vet at passasjerene har gjennomgått en aldri så liten kontroll. Men når var siste gang en nordmann gikk berserk på et fly? Se, det lurer jeg på. Det finnes derimot visse fanatiske grupperinger som ikke skyr noen midler for å inngi frykt i Vestens befolkning, og jeg ville absolutt slappet bedre av i flysetet hvis jeg visste at mulige representanter for disse grupperingene ble grundig sjekket før de slapp ombord. Men i Vesten er ikke "racial profiling" populært blant de politiske korrekte meningsdannerne, selv om det gjøres stadig vekk i enkeltsaker, men da alltid til høylytte protester fra dem som mener seg forulempet, eller kanskje helst fra media.
Den virkelige roten til problemet er imidlertid en manglende vilje til å erkjenne at det er en fiende der ute som gjerne så Vesten destruert, og at dette er en fiende som må bekjempes. Men så lenge ingen, ikke engang USA, våger å ta opp den kampen, fortsetter vi å beskytte oss så godt vi kan, for å minimere antallet (vellykkede) terrorhandlinger. Og hvilken bedre måte å gjøre det på enn ved å ofre friheten på trygghetens alter. Det er en mørk visjon for vår sivilisasjon, og som en vis mann en gang sa:
"Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both."
Kanskje var det Benjamin Franklin.
Nordnorsk bokdag er et årlig arrangement som veksler mellom de tre nordnorske fylkene. I år er det Finnmark, nærmere bestemt Kirkenes, som er åstedet. 11 nordnorske forfattere kommer, det blir musikkinnslag, og ikke minst: bokbad med 60-årsjubilant Laila Stien!
Arrangementet avholdes fredag 17. november kl. 18.00 på biblioteket i Kirkenes. Fri inngang!
Kirsti Blom
Den som svarer (roman)
Hans Henrik Strøm
Den stillferdige ranværing (roman)
Easterine Kire
Ah, people of Tromsø (dikt)
June Sofia Strask
Fandens friller (roman)
Thomas Lundbo
Det som blir igjen (kortprosa)
Aase Falch
Blåkammerset (roman)
Stian M. Landgaard
Herrer i åndenes rike (roman)
Synnøve Persen
Av skogens sus spirer nytt (dikt)
Jørgen Gunnerud
Djevelen er en løgner (krim)
Kine Hellebust
Tett på Troms (praktbok)
Bokbad med Laila Stien i anledning 60-årsdagen: samtale med Kirsti Blom/opplesning
Konferansier: Vidar Lund
Musikkinnslag ved Indre Bøkfjord Jazzensemble
Utdeling av Blixprisen 2006
Arrangør: Norsk forfattersentrum i samarbeid med Sør-Varanger bibliotek
Følgende artikkel om Flyvemaskine er hentet fra Salmonsens Konversations-leksikon, Anden Utgave, Bind VIII: Fiévée—Friehling fra 1915. Det mest fascinerende i første halvdel av artikkelen er diskusjonen om "ornithoptere" og "helicoptere", ting som egentlig ikke fantes denne gangen, men med hvis prototyper man eksperimenterte meget.
| Flyvemaskine, en alm. Betegnelse for Luftfartøjer, der er »tungere end Luften«, i Modsætning til Luftskibe og Balloner, der bæres oppe af een ell. fl. Sække, fyldte med en Gasart, der er »lettere end Luften«. De to Hovedgrupper af Luftfartøjer »lettere« og »tungere end Luften« benævnes ofte som henh. den a e r o s t a t i s k e Gruppe og den a e r o d y n a m i s k e Gruppe (se nærmere under L u f t s e j- l a d s). F. (den aerodynamiske Gruppe) omfatter flg. Underafdelinger: a) Vingeapparater (Ornithoptere), b) Skrueapparater (Helicoptere) og c) Drageapparater (Aeroplaner). Ang. Vand-F., se under F l y v e b a a d e. Sejlads i Luften med F. benævnes ofte A v i a t i k (ogsaa A v i a t i o n), medens Førerne af F. benævnes A v i a t i k e r e (ogsaa A v i a t ø- Af de ovenn. Underafdelinger har hidtil kun c) (Drageapparaterne) vist sig anvendelige i Praksis, men det er jo aldeles ikke udelukket, at der foreligger Udviklingsmuligheder ad andre Veje. a) Ved Vingeapparaterne søger man at efterligne Fuglenes Flugt, hvilket jo skulde synes at være en ret nærliggende Løsning. Denne Fremgangsmaade er da ogsaa forsøgt i de ældste Tider, idet man mente, at man ved, at paaspænde et Menneskes Arme (eventuelt ogsaa Benene) store Vinger kunde opnaa fri Flugt. Alle Forsøg mislykkedes selvfølgelig, da den Muskelkraft, Mennesket kan udvikle, er alt for ringe i Forhold til dets Vægt, naar Talen er om Flyvning. Enkelte Forsøg paa Vingeapparater fortjener dog at nævnes, saaledes Ingeniør S t e n z e l's i Hamburg. Hans Apparat havde et Par kraftige Vinger med en Spændvidde af 6½ m. Stenzel hævder, at det er lykkedes ham med et Slagantal af 85 i Minuttet at holde Maskinen svævende en kort Tid med en Mand om Bord. Hvorvidt dette er rigtigt, lader sig vanskeligt afgøre, men i hvert Tilfælde har Stenzel senere opgivet Forsøgene. I Sverige har Ingeniør W a 1 1 e n foretaget indgaaende Forsøg med Vingeapparater, hvis Vinger var forsynede med Klapper, der aabnede sig som et Jalousi under Opslaget og automatisk lukkede sig under Nedslaget, men ogsaa disse Forsøg, der afholdtes omkr. 1909, er nu opgivne. Den danske Ingeniør Vogt har konstrueret en Pendulpropel, der har megen Lighed med en Vinge, men den er hidtil kun benyttet som Fremdrivningsmiddel i Skibe. Pendulpropellen bestaar af en fast Stamme, paa hvilken er anbragt en vingelignende Flade, der ved en sindrig Mekanisme giver ret elastisk efter saavel under Op- som Nedslag. Denne Vingekonstruktion er vel nok den bedste af de hidtil eksisterende, men for øvrigt synes Vingeapparater med deres komplicerede Mekanisme, der samtidig skal give Opdrift og Fremdrift, ikke at have nogen stor Fremtid for sig. b) S k r u e a p p a r a t e r n e bestaar i Hovedtrækkene af 2 Sæt Skruer, hvoraf det ene Sæt er horisontalt og bærer Apparatet oppe, medens det andet Sæt (ofte dog kun en enkelt) er vertikalt og driver Apparatet fremad eller bagud. Den berømte Brasilianer, Flyveren Franskmanden B r é g u e t byggede 1908—09 et stort Skrueapparat, der bestod af et kvadratisk Stel, paa hvilket der i hvert Hjørne var anbragt en stor firbladet Skrue. Til Fremdrivningen skulde bruges skraatstillede Planer, hvis Indfaldsvinkel var foranderlig. Det lykkedes Bréguet at hæve sig et lille Stykke fra Jorden, men herover blev han efter Sigende saa forbauset, at han standsede Motoren, hvorpaa Apparatet styrtede ned. Senere har Bréguet konstrueret Apparater med skraatstillede Skruer i Forbindelse med bevægelige Planer, men heller ikke disse har givet tilfredsstillende Resultater. I Efteraaret 1909 lykkedes det den fr. Lærer Cornu at hæve sig med et Skrueapparat, der løftedes af to store horisontale Skruer, der var anbragte hver i sin Ende af et rektangulært Cyklestel paa 4 Hjul, i hvis Midte Føreren havde Plads. Motoren siges at have været for svag; i hvert Tilfælde er Forsøgene opgivne. Den smukkeste Konstruktion af et Skrueapparat skyldes sikkert Danskeren E l l e h a m m e r. Uden at komme nærmere ind paa Enkelthederne i Konstruktionen, der ikke er kendte af Offentligheden, skal kun nævnes, at Apparatet bæres oppe af 2 store, modsat roterende Paraplyhjul, medens Fremdriften besørges af en mindre Fremdrivningsskrue. Apparatet gaar med største Lethed til Vejrs med 1 Mand om Bord, men har endnu ikke været prøvet til fri Flyvning. Bemærkelsesværdig er Franskmanden L é g e r's Konstruktion, der betegnes ved to modsat roterende Skruer paa samme Akse. Denne Akse kan stilles mere ell. mindre skraat, saaledes at Opdrift og Fremdrift besørges af de samme 2 Skruer. Skrueapparaterne har ikke faa Fordele. De kan saaledes starte og lande paa meget lille Plads og behøver ikke langt Tilløb som Aeroplanerne. De har imidlertid ogsaa en Del Mangler og er, navnlig i Tilfælde af Motorstandsning i Luften, ugunstigt stillede, da de ikke, saaledes som Aeroplanerne, kan gaa ned i Glideflugt med stoppet Motor. |
Slutten av artikkelen nevner den siste utviklingen, også i forbindelse med den pågående verdenskrigen, og spår muligheten for en fremtidig "Luft-Turistfart":
| Allerede 1912—13 opnaaede man at kunne »lægge« F. paa alle mulige Maader i Luften. Særlige »Akrobatflyvere« som C h e v i 1 1 a r d, C h a n t e l o u p, P é g o u d o. fl. udførte de mest forbavsende Kunststykker, f. Eks. looping the loop, Maskinen helt paa Siden, lodret Styrteflugt, Standsning af Motoren i stor Højde med vilkaarlig Fald gennem Luften etc. — men alle disse Kunststykker viser jo kun den enkeltes Behændighed og visse Maskiners fikse Konstruktion. Disse Flyvninger kunde da ogsaa, rent ud over den tekn. Interesse for Aeroplanernes Modstandskraft i forskellige Stillinger, kun virke før Krigen som Trækplaster ved Flyveopvisninger, men disses Tid er antagelig forbi. Under selve Krigen har det stor Bet. at kunne udføre halsbrækkende Manøvrer. Af Vigtighed var de store Distanceflyvninger 1910—12, f. Eks. Paris—Madrid, Paris—Rom, der turde være en Slags Forløbere for en Luft-Turistfart, og før Krigen var planlagt en Jordomflyvning i 1914. Krigen standsede denne, og maaske var den ogsaa paa dette Tidspunkt uigennemførlig. Bl. de gode Sider, som Krigen viser, maa regnes Udviklingen af F., og muligt er det, at de efter Krigens Slutn. kan faa stor Bet., men man maa ikke overvurdere deres Ydeevne. Der vil først og fremmest fordres Anlæg af en Række Landings- og Startpladser, dernæst maa Publikum faa Tillid til Luftsejlads og være rede til at betale mere end med Jernbane og Skib, men Passagen foregaar til Gengæld hurtigere. Her i Danmark synes det at være Flyve-baadene, der har Chancer som Fremtidens Luftfartøjer. Som Sports- og Luksustransportmiddel faar F. sikkert gode Vilkaar efter Krigen. |
VamPus beklaget seg nylig for å ha vært en landsbyidiot da hun publiserte et høyst privat bilde av Kåre Conradi. Jeg var sannsynligvis selv en landsbyidiot da jeg nylig publiserte en rekke (ikke fullt så avkledde) bilder av meg selv under headingen "pressebilder".
Bakgrunnen for at disse bildene ble tatt av meg og min bok, Herrer i åndenes rike, var at en student ved Bibliotekhøyskolen var involvert i et prosjekt hvor han ønsket å bruke bilder av en ung debutant poserende med sin bok. For å spare tid og penger kontaktet jeg simpelthen den eminente Rolf Klaudiussen, en venn av meg, som nylig var kommet i besittelse av et digitalkamera (med speilrefleks) og hadde lyst til å prøve ut fotografrollen. Egentlig er han portrettegner og således kun en amatør på det fototekniske gebet.
Inspirert av et prøvebilde vi fikk oversendt, hvor en annen av årets debutanter (kvinne, over 30, lang boktittel, 172 sider -- gjett hvem) poserte utendørs med sin debutbok, bestemte vi oss for å gjøre noe lignende. Jeg valgte ut en av Tromsøs peneste murbygninger (det er ikke mange av dem), og så stilte jeg meg opp med min bok i ymse positurer, mens Rolf knipset som en gal. Etter en stund sa vi oss fornøyd og inntok et pizzamåltid, før vi satte kursen hjem til meg for å kopiere bildene over til datamaskinen.
I våre øyne var billedkvaliteten over all forventning. Riktignok var ikke lysforholdene de aller beste, så noen bilder ble en tanke mørke. Likevel anså vi resultatet for å være mer enn tilfredsstillende for hint bibliotekhøyskole-prosjekt, og jeg skikket over tre av bildene samt en liten tekst om boken. Litt senere kom svaret: Takk skal du ha. Det så veldig bra ut.
Før Rolf dro fra meg, nevnte han at bildene sogar kunne legges ut på bloggen min, bare for moro skyld. Denne ideen festet seg og ble liggende i bakhodet et par dager, men på grunn av en eller annen resonnementssvikt i min hjerne fikk jeg det for meg at jeg skulle publisere dem som pressebilder. Altså bilder utformet slik at media kan benytte dem i diverse trykk- og nettsaker, omtrent som bildene som ligger på Helene Uris hjemmeside.
Etter at jeg hadde lagt ut bildene, ante jeg fred og ingen fare, før jeg plutselig ble overfalt på IRC (et Internet-basert pratemedium jeg har frekventert like lenge som jeg har skrevet skjønnlitteratur) av en rekke kjenninger der inne, som hevdet at bildene var elendige, at de rett og slett sugde. At de var tilgjorte, blabla ... falske, blabla ... lyset var elendig, blabla ... Jeg skjønte ingenting. Hva var dette slags bashing?
Da jeg nevnte denne uhyrlige kritikken for Rolf, stilte han seg først uforstående til den, men så oppdaget han dagen etter at jeg hadde plassert hans amatørverk i "pressebilde"-kategorien, hvilket umiddelbart fikk ham på andre tanker. En slik kategori turde neppe omfatte denslags tentative, på-stående-fot-messige poseringsbilder, ennskjønt han fremdeles ikke helt skjønte hvorfor bildene an sich, kontekstløst, skulle være så formidabelt dårlige. Vel er de ikke profesjonelle, og vel ligner jeg på Quisling eller Hitler (ifølge mine arge kritikere), men bildene er jo -- etter vår mening -- morsomme. Jeg innser dog at jeg hadde begått en feilkobling da jeg lanserte dem som pressebilder.
Konklusjonen er: Jeg, landsbyidioten, hadde begått en billedbrøler, og dette akter jeg nå å rette opp i. Skal dere ha poseringsbilder, trykk linken her. Skal dere ha pressebilder, kontakt Aschehoug.
